Blog:

09-03-2009 - 23:16
Poul kan kravle nu!!!:
Poul er nu i stand til at kravle på vores køkkengulv....

03-06-2008 - 17:10
Teknisk:
Nogle af videofilerne kræver, at man har codec'et "xvid" fra wwww.xvid.org installeret....

Tema: De så ingen uden Kristus alene

Prædiken på Pastoralseminariet

Af Birger Langkjer

Den del af kirkeåret, vi er i nu, kaldes epifani-tiden, fordi de valgte tekster åbenbarer hvem, Jesus virkelig er – nemlig Guds Søn. Epifani er græsk og betyder åbenbaring. I Østkirken afholder man stadig en epifanifest, som svarer til vores julefest.

Hvad er det denne gamle tekst vil sige? Hvad er evangelietekstens budskab?

Der er ingen tvivl om, at den genspejler et tidspunkt i Jesu virke, hvor tilhængere og disciple har været tilbøjelige til at sidestille Jesus med de to store i jødedommen: Moses og Elias. Oplevelsen, som de tre har på bjerget, skildrer et gennembrud i forståelsen af, hvem Jesus er. Han er mere end Moses og Elias, han er Sønnen, den elskede. Da røsten har talt, vågner disciplene ligesom op og ser ingen uden Jesus alene.

Hvad vil denne fortælling sige os i dag? At der kun er én vej til Gud, og det er at lytte til Sønnen. »Hør ham«, lyder det fra skyen. Moses står som eksponent for Moseloven. Farisæerne mente, at frelsen gik gennem overholdelse af de mange bud i Loven. Også i dag er der fundamentalister, som mener, at man frelses ved at leve efter en uforanderlig religiøs lov, og at andre skal tvinges til at overholde den – i hvert fald i det ydre. Alle skal i det mindste være »øjentjenere« for Gud. Den holdning er specielt udbredt i Mellemøsten, men også visse kristne glemmer undertiden evangeliet og hæfter sig mest ved, om man opfører sig ligesom gruppen. »Den mand er vist ikke vasket i Lammets blod«, som en amerikansk kristen dame sagde om en politiker ved et højreorienteret kristent møde, fordi han vægrede sig ved at underskrive en deklaration. Måske havde hun ret, han var trods alt politiker i USA, men hvem gav hende ret til at dømme?

Elias var den fremmeste af de gammeltestamentlige profeter. Profetien står for åbenbaring, mystik og det ekstatiske. Profetisk henrykkelse kaldes det i GT. Profetien er uddød, påstod farisæerne på Jesu tid. Det er ikke så mærkeligt. Profeter skaber uro, både i samfundet og i religionen. De er svære at sætte ind i et system, og systematisering var de skriftkloges kæphest. Alt skulle reguleres og udlægges, så der ikke var mulighed for fejltagelser. Det er lettere at forholde sig til profeter, når de er døde for lang tid siden, fremfor de nulevende. Det var derfor, at de religiøse ærede profeternes grave og lige så stille glemte, at det var deres egne forfædre, der havde taget dem af dage. Budskabet blev også glemt.

I dag er det igen blevet på mode at søge mystiske overnaturlige oplevelser, folk ser dem på fjernsynet og læser om dem i ugeblade, og man mediterer og kontakter de afdøde osv. Længslen er der, men måske er det mest den falske profet, der har haft en renæssance. Folk farer vild, fordi de ikke lytter til Sønnen. Dagens tekst understreger nemlig også den dybe menneskelige uforstand, som ytrer sig i Peters forslag. Mennesker kan ikke selv finde vej gennem det virvar af religioner, som byder sig til. Da jeg arbejdede på Dialogcentret, så jeg mange eksempler på, hvordan menneskene går vild, og enten, som farisæerne, fortaber sig i lovreligionens stive rigorisme og dømmesyge, eller i deres mystiske søgen fortaber sig i magi, okkultisme og gurudyrkelse. Det var nogle gange fortvivlende og næsten trosødelæggende at se folks naivitet. Mange tror selv, at de ser sig grundigt for, før de vælger en religion, men for mig ser det ofte nærmest ud til at være helt tilfældigt, hvor de ender henne. Folk stiller sig ikke spørgsmålet »er det sandt?«, men »hvor får jeg de bedste vibrationer lige nu?«. Der er ligesom tryllekunstnerens »pick a card, any card« (vælg et kort, det er lige meget hvilket, du vælger). Og når folk har valgt, er det svært at trænge ind til dem med kritik. Man bliver ofte mødt med vrede og sårethed eller total afvisning, når man f.eks. fremdrager eksempler på deres gurus hykleri. Til sidst må man søge væk, så man ikke bliver fuldstændig kynisk og begynder at tvivle på, om der overhovedet findes noget i denne verden, som er ægte, når der er så mange bedragerier. Selv indenfor kristne kredse er der hykleri og galskab, som man slet ikke forestiller sig.

Fornylig døde min farfar. Han var præst og dybt troende. Han havde et langt og godt liv, men på det sidste havde han mange smerter. Min tante fandt nogle ord, han havde skrevet på et stykke papir – en slags dagbog han var begyndt på i de sidste dage. Én af de sidste nætter, da han havde kæmpet meget med smerterne, var han så fortvivlet, at han begyndte at tvivle på Guds løfter. Var det altsammen bare ord? Men han fandt trøst ved tanken om, at andre kristne også havde gennemlevet svære tider og havde bevaret troen på Gud, og Han havde bragt dem igennem.

Hvor ville vi være uden evangeliet? Uden en kærlig Gud, der kerer sig om os, er alt håbløst. I sidste ende, når vores egne kræfter slipper op, hvem kan da hjælpe os uden Gud? Ateismen er ikke noget alternativ til kristendommen. Så vi må sige som Peter i Johannes 6,68: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord«. Alligevel er det så sjældent, at vi har absolut vished – at vi har en oplevelse som den, Peter og Jakob og Johannes havde på bjerget med Jesus.

6 dage efter

Teksten starter med ordene »6 dage efter«, men hvad er der sket 6 dage i forvejen? Jesu spurgte sine disciple hvem, de mente, at han var. Nogle af dem sagde, at han var en profet, men Peter bekendte, at Jesus er Kristus, Messias, den levende Guds Søn. Jesus roste Peter og begyndte derefter at prædike for dem, at han skulle dræbes og genopstå fra de døde. Peter, som måske var blevet lidt overmodig efter al den ros, irettesætter Jesus, men Jesus bliver vred og sætter ham på plads med ordene: »Vig bag mig, Satan, for du er mig til forargelse«, som der står i den gamle bibeloversættelse. Det betyder på moderne dansk, at Peter frister Jesus til at fravige fra den plan, Gud har lagt for hans virke på jorden. »Du er en snublesten« står der egt. i grundteksten. Snublesten hedder skandalon på græsk. Det er den oprindelige betydning af ordene skandale og forargelse: at få folk til at falde.

Det må være en slukøret Peter, vi møder på dette tidspunkt. Først får han den højeste ros, man kan tænke sig, fra en person, som han elsker og ser op til, og kort efter får han at vide, at han har misforstået det hele, og at Jesus snart vil forlade ham og de andre. Det er ikke så underligt, at han ønsker at bevare dette fantastiske øjeblik for evigt, hvor han ser Jesus stråle med et guddommeligt lys. Men pludselig er det forbi. Stråleglansen er væk, Moses og Elias er forsvundet, og Peter er tilbage i den hårde kolde verden, hvor døden venter på at tage hans herre bort, og hvor han endnu har så meget at lære i den tjeneste, i hvilken han er blevet sat.

Vi ved fra det Nye Testamente og kirkehistorien, at han aldrig blev perfekt. Paulus kritiserer ham (i Galaterbrevet) for at være svag og ikke at stå fast på evangeliet overfor de jødekristne, der lagde mere vægt på overholdelse af Moselovens ydre krav om f.eks. omskærelse og madregler, og som derfor truede med at splitte kirken. Peter måtte mange gange flygte fra forfølgelser og selv til sidst, fortæller historien os, prøvede han at undslippe sit martyrium, men på vejen væk fra Rom mødte han Jesus, der fik ham til at vende tilbage.

Hvad kan vi lære af Peter? At kærligheden og lykken og det at skue himmelens herlighed kan være flygtigt og kortvarigt, som morgenduggen er det i ørkenen i Palæstina, og at vi må være parate til at give slip på dem, vi elsker. Det var svært for Peter, og det er svært for os i dag, når vi mister nogen eller noget, vi holder af.

Vi kan ikke overleve alene på de gode oplevelser, vi har en gang i mellem, og heller ikke vores forhold til andre mennesker, som er stærkere end os selv, men som en dag ikke vil være der længere. Men vi må blive som det træ omtalt i Bibelen, der er plantet ved bækken, ved det levende vands kilde, som er Jesus Kristus. Kun ved samvær med Kristus i bøn og i gudstjeneste og i fællesskab med andre kristne kan vi blive bevaret i troen på Gud og i det evige liv, som Han har skænket os ved sin elskede søn.

AMEN.

 

Salmer:

363

295

149

279

359

Email: birger@langkjer.dk / Mobiltlf. 30 26 10 57