Blog:

09-03-2009 - 23:16
Poul kan kravle nu!!!:
Poul er nu i stand til at kravle på vores køkkengulv....

03-06-2008 - 17:10
Teknisk:
Nogle af videofilerne kræver, at man har codec'et "xvid" fra wwww.xvid.org installeret....

»Den skjulte vej«

Boganmeldelse

Af Birger Langkjer

»The Hidden Way—A Study in Modern Religious Esoterism« af Johannes Aagaard og Moti Lal Pandit. Munshiram Manoharlal, New Delhi 2002.

The Hidden Way er en bog af Johannes Aagaard og hans medarbejder gennem mange år, Moti Lal Pandit. Med baggrund i den afdøde Gylling-guru, Swami Narayanananda, skildres hvordan yogaen oprindelig er forstået i Indien – ikke som en måde at forøge livskvalitet på, men som en måde at dø bort fra verden på, at bryde det samsariske hjul (tilværelsens uendelige gentagelse, at athman (ånden) genfødes igen og igen), ved at få fuld kontrol over det uregerlige legeme med dets lyster og dets angst. Målet er at indse, at verden, som vi ser den, er en illusion, og at blive en lidenskabsløs, ubevægelig, løsrevet og isoleret betragter af verdens gang. Seksuelt begær skal undgås for enhver pris, fordi det mere end noget andet tapper éns kræfter og binder én til materien. Narayanananda gik så langt i sin askese, at han rådede sine disciple til aldrig at røre ved et andet menneske. Selv havde han meget svært ved at overholde det påbud, som historien også fortæller.

Idéen med yoga er, at den seksuelle energi, der er koncentreret i de nedre regioner (Kundalini-slangen), skal stige op i de øvre regioner for på den måde at blive omdannet til ren åndelig energi. Den proces kan også opnås vha. visse seksuelle manipulationer (den såkaldte tantra eller "venstrehåndsvej"), såsom at ligge hos en kvinde og øve sig i ikke at føle nogen ophidselse overhovedet. Det var formentlig dette, som guruen praktiserede med sine kvindelige disciple i Gylling, men effekten på de unge kvinder var meget negativ og ødelæggende for deres psykiske velbefindende (og i længden også for guruens troværdighed).

Bogen viser, hvordan guruen ikke blot er en vejviser, men bliver til gud for den vejledte – faktisk større end alle guderne, som selv er en del af denne verden, som er en illusion. Kun guruen er ikke en illusion, for han har transcenderet denne verden og har opnået sand oplysning og er derfor værdig til at blive tilbedt. Guruen er heller ikke en hykler, selvom han f.eks. gør nogle af de ting, som han forbyder disciplene at gøre, for han har sprængt alle menneskelige bånd, og vi kan derfor ikke forstå hans handlemåde med vores begrænsede fatteevne (et meget praktisk princip for en guru at have).

Vesten har taget Østens religiøsitet til sig (hinduisme og buddhisme) men i en tilpasset og vesterniseret udgave, hvor de ting, som virker chokerende og forargelige på en vesterlænding er renset ud. Undertiden er der også tilsat nogle kristne elementer – f.eks. idéen om en Messiasskikkelse og tilbedelse af Kristus som en stor lærer. Kombinationen af fremskridtstro og reinkarnation, dvs. at man kan gøre fremskridt fra inkarnation til inkarnation, er også en vestlig påvirkning (i en bestemt vestlig tankegang – specielt Darwin eller Hegel – mener man, at der er fremadskridende udvikling i verdenshistorien, i østlig tankegang forbliver verden altid den samme). I det oprindelige østlige system er samsara endeløst og meningsløst, og den eneste udvej er nirvana (udslukkelse) eller moksa (forløsning). Det er i denne form, at de fleste mennesker i vore dage stifter bekendtskab med østlig religion. I kapitlet »Modern Syncretist Movements—A General View« gennemgås kort nogle af de vestlige bevægelser, som har stået længst fremme i denne synkretistiske udvikling.

Alt i alt en god bog at have, hvis man vil kende baggrunden for moderne New Age.

Email: birger@langkjer.dk / Mobiltlf. 30 26 10 57